Dæmoner & Had


Dæmoner & Had


- Hvorfor fanden er det mig, der skal rette ind? Alle kan nøjes med at stå op og gå på arbejde hver eneste dag. Men jeg er træt af det. Jeg skal bare rette ind, siger de, både konen og lægen. Følge strømmen, siger de. Gu vil jeg da ej. Jeg hader alt og alle. Kan de ikke forstå det? Der er en dæmon, der har sat sig i hovedet på mig. Den gør mig simpelthen så gal, så jeg hader alle dem, der kommer for tæt på. Hader, siger jeg.
- Ser du det, der ville ske inde i hovedet?
- Ja, det har jeg jo forklaret, flere gange. Hvis min nabo kom for tæt på en dag, så ville jeg smadrer hende med en hammer. Så går jeg amok. Hvad er det, der er svært at forstå? Hvorfor kan folk ikke bare lade mig være?
- Hvad ser du så?
- En af genboens uregerlige snothvalpe. Hvis jeg mødte dem i opgangen. Så ville jeg da slå til. Fordi jeg hader de unger. De stjæler cykler og støjer dagen lang. Der er ikke nogen, der beder dem holde kæft, nogensinde. Jeg kan ikke have det. Jeg hader det, og det gør min dæmon også.
- Siger dæmonen det til dig? Eller får du det som billeder inde i hovedet?
- Han siger det sgu til mig. Hvorfor skal du finde dig i det lort? Slå til! Ligesom, hvis jeg gik op til min læge, den irriterende idiot. Han er så bedrevidende. Det er sgu ikke til at holde ud. Jeg kan slet ikke samle tankerne, når jeg skal sidde der og høre på al hans latinske pis. Jeg ville elske at smadre min blodige hammer lige i fjæset på den klovn.
- Beder de dig alle sammen om at rette ind?
- Ja gu gør de så. Nogen af dem bruger bare andre ord, men det er det samme pladder. Jeg skal bare være lige som alle andre. Det bestemmer jeg fandeme selv. Hvis jeg vil være lidt anderledes og stemme på noget andet end alle andre. Hvad rager det dem?
- Hvad så med din kone?
- Ja, hvad med hende? Jeg er træt af den evindelige snak om et bedre liv. Min dæmon har ret. Jeg får aldrig et bedre liv, hvis jeg ikke reagerer. Han sagde, tag hånd om dit eget liv, ellers kan du ikke hjælpe andre.
- Så ville du bruge hammeren igen?
- Ja det kan du eddermame tro, jeg ville. Det skulle da være en fornøjelse at se hendes trættende og aldrende fjæs blive tværet ud og ligge der på gulvet i vaskeriet. Gud, hvor jeg har jeg været træt af hende længe. For satan, hvor ville det være en befrielse.
- Hvad er det egentlig med fruen nede i tobaksforretningen?
- Kender du hende? Hvad fanden rager det hende, hvilke cerutter jeg ryger. Hun skal sgu altid lige kommentere mine rygevaner. Jeg ville da pande hende en på bægeret, hvis jeg fik chancen og så trampe på hende bagefter. Bare så jeg var sikker på, at jeg ikke ville høre fra hende igen. Jeg hader den gamle so.
- Gør din dæmon også det?
- Ja det er da klart. Han kan se dem jeg ikke kan lide.
- Hvad siger han så?
- Så siger han, at jeg skal gribe chancen og leve for en gang skyld. Jeg bliver sur og et had hamrer lige op i ægget på mig. Jeg er jo ikke Gud. Jeg kan ikke gøre for det.
- Bliver du dårlig, når du får det sådan.
- Det starter som hovedpine. Bagefter føler jeg mig lettet, og mit had forsvinder som en regntung sky på en sommerdag. Men ind imellem bliver jeg rasende, og jeg steger og koger på samme tid. Som hvis jeg mødte stodderen, der altid larmer med sin motorcykel nede i gården. Jeg råber og skriger til ham hver dag, men der er ingen reaktion. Så går jeg amok. Den sidder oppe i hovedet på mig og skubber til mig.
- Dæmonen?
- Ja ja. Den ryster over det hele, og der bliver helt sort på skærmen. Jeg kunne da møde den tåbelige motorcyklist nede i kældergangen og så kværne hans knold med min hammer.
- Hvordan har du det lige nu, Melvin? Har du hovedpine?
- Jeg føler mig presset, fordi jeg bare skal fortælle, hvad jeg ville gøre. Det er da dødssygt. Det er jo bare en fantasi, ikke? Jeg bliver så forbandet hidsig, når dæmonen tager over. Og jeg bliver fyldt med sveddryppende, savlende, skrigende, endeløst had.
- Hvad vil du helst lige nu, Melvin?
- Jeg tror nok, jeg bare vil tilbage.
- Ved du godt, hvorfor de låser døren udefra?
- Nej, men det irriterer mig, og jeg bliver gal, og det gør han også. Min dæmon.
- Vi ses i næste uge, ikke Melvin?
- Skal vi så tale om mit temperament igen?
- Jamen er det kun fantasier, Melvin?
- Det er mig og min dæmon, og mit had.
- Lad os bare sige det sådan, at der er nok en grund til, at du aldrig kommer ud, ikke Melvin? Hav det godt til vi ses.