Der kan du selv se

Vi gjorde det rigtige

- Jeg hader frøken Sørensen. Hun er sgu altid efter mig.

- Orv, må I gerne bande hjemme hos jer?

Elias var imponeret. Han så op til Ulrik, der også var to måneder ældre end ham.

- Det ved jeg sgu ikke. Jeg gør det bare. Det lyder sejt.

- Jeg kan sørme heller ikke så godt lide hende. Hun er en værre en, sådan som hun taler til os, og altid er efter dig, fortæller du. Du er jo min ven. Hvorfor kan hun ikke bare være sød, ligesom de fleste andre lærere?

Ulrik så på Elias og vrængede ansigt.

- Kan du sørme ikke lide hende? Jeg hader den kælling. Er du med?

- Ja, ja. Hun er rigtig dum, den, den, den HEKS.

Ulrik så på Elias, der var to hoveder mindre end ham. Så nikkede han på hovedet.

Et par brandbiler kom til syne på afstand. De havde forholdsvis høj fart på. De store vogne passerede drengene og Ulrik sendte dem en strakt tommelfinger. Her var han til gengæld imponeret. Tænk at kunne blive brandmand en dag.

- De behøver nu ikke at køre så hurtigt. Der kunne gå børn på gaden, sagde Elias.

- Nej, de skal helst ikke nå frem i tide. Hvis du forstår hvad jeg mener?

Elias forstod det godt, men han så ned i jorden og fik røde kinder. Han havde aldrig været med til noget så frækt før. Han skammede sig en smule, men til gengæld gik han sammen med Store Ulrik fra B-klassen, men derfor var Ulrik smadder flink alligevel. Der var ikke nogen der drillede Elias, så længe han gik sammen med Store Ulrik. Han kunne endda række tunge af pigerne når de cyklede forbi. Det turde han ellers aldrig. Han havde da også prøvet at få et par lussinger af hende den store Lone.

Elias var ikke så hård i filten, men han var dygtig i skolen. En rigtig top-elev, i næsten alle fag. Undtagen i gymnastik. Der haltede han efter de andre drenge.

Ulrik fablede videre om den ondskabsfulde frøken Sørensen. Hendes lussinger gjorde altså naller. De sved på kinden. Han kneb øjnene sammen og fik et ondt blik.

- Gud ved om alt det tape vi brugte var nok, sagde Ulrik.

Elias blev bleg i ansigtet. Han måtte skynde sig at synke for ikke at kaste op.

- Det går nok. Vi brugte en masse ruller.

Uden at bemærke det var de nået til Elias’ hus, og hans far kom til syne i carporten.

- Nå drenge, hygger I jer, sagde han mens han vaskede familiens nye Volvo.

- Hej far. Kan du fortælle mig, hvad gjorde man med hekse i gamle dage?

- Jo, det kan såmænd godt. Der brændte man dem.

- Der kan du selv se. Vi gjorde det rigtige, sagde Ulrik.